Mormorarme, gå væk

lørdag 3. marts 2018 | Fit med mor

Nu er jeg nået en alder, hvor man ikke bare kan springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til motion, hvor det ikke er nok bare at læse om det eller se det i tv, men hvor jeg aktivt må svede lidt engang imellem, for at komme i en eller anden form (een eller anden sagde vist engang, at rund også er en form)

Men jeg dyrker fitness, ikke kun i januar, men hele året. Jeg har været slået lidt hjem i ludo det sidste års tid, pga operationer. Men vi er oppe på benene igen, og nu er jeg gået til kamp mod bingo-vingerne aka mormor armene eller vinkedellerne.

Men hvordan havnede de der ?? Jo, det findes der såmænd også en foklaring på : Vinkedellen kommer af for høj fedtprocent og for lidt aktivitet !! BUM…..

Så der er vel to muligheder, acceptér de er kommet for at blive og de skrumper ikke af sig selv, – eller gør noget ved det!

Jeg valgte den sidste mulighed…

Jeg måtte i starten erkende, at det var lidt grænseoverskridende, at komme ind i et træningscenter. Alle de smarte maskiner, jeg vidste jo knap om benene skulle være oppe eller nede, eller om det var en maskine til armene. Og så var der alle de smarte unge store stærke mænd – og få kvinder med alt for store overarme. Jeg følte mig lidt som en stor undskyldning. Men sådan er det ikke mere.

NU elsker jeg at komme i centret, og møde alle de andre skønne svedende mennesker. Nu har jeg også snart fundet ud af, hvordan maskinerne virker, og så bliver det hele bare lidt sjovere. Og ja, jeg er vel nærmest blevet lidt afhængig af det.

Jeg har også købt mig til en personlig træner, – og det kan varmt anbefales, han kan lige få mig til at yde det ekstra der skal til, for at komme den runde form til livs. Og ja, det er en ombygning der tager lidt tid, men jeg tager et skridt ad gangen……. Rom blev jo heller ikke bygget på én dag, vel ? 🙂

Follow

Tak fordi du læste med... Del gerne hvis du synes om indlægget <3

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *